Når vi taler om renovering af hus, handler det ikke kun om at skifte gamle vinduer eller male en væg. For mig var det en rejse, hvor jeg både skulle tage stilling til økonomi, håndværkere, regler og ikke mindst mine egne drømme om, hvordan hjemmet skulle se ud. En husrenovering betyder i praksis, at man gennemgår sit hjem fra kælder til loft og enten forbedrer, fornyer eller helt ombygger dele af huset, så det passer til nutidens behov.
I Danmark er det særligt relevant lige nu. Mange boliger er bygget i 60’erne og 70’erne, og de trænger ærligt talt til en kærlig hånd. Samtidig er klima og energiforbrug kommet højt på dagsordenen – vi vil gerne spare på varmeregningen og skabe et sundere indeklima. Og lad os være ærlige: boligmarkedet spiller også ind. En veludført renovering kan give en markant højere værdi, hvis man en dag vælger at sælge.
I denne guide deler jeg både mine egne erfaringer og de råd, jeg ville ønske, jeg selv havde fået, før jeg gik i gang. Du får et ærligt indblik i planlægning, budget, faldgruber og små tricks, som kan spare dig både tid og penge. Mit mål er, at du efter at have læst videre føler dig klædt på til at træffe de rigtige valg for netop dit hus.
Mission Statement:
Formålet med denne artikel er at give danske boligejere en ærlig, praktisk og personlig guide til renovering af hus. Med konkrete erfaringer, gennemtestede tips og faktuel viden vil vi hjælpe læserne med at planlægge, prioritere og gennemføre deres renoveringsprojekter, så de kan skabe et sundt, energieffektivt og værdifuldt hjem uden at falde i de typiske faldgruber.
Skal du renovere eller bygge nyt?
Da jeg selv stod midt i beslutningen om, hvorvidt jeg skulle renovere mit gamle hus eller rive det ned og starte helt forfra, brugte jeg flere måneder på at regne fordele og ulemper igennem. Det er et valg, mange danske boligejere står overfor – og der findes ikke ét rigtigt svar, men der er nogle klare pejlemærker, der kan hjælpe.
Fordele ved renovering fremfor nybyg
Renovering giver først og fremmest muligheden for at bevare husets sjæl. Mit eget hus havde smukke originale trægulve og gamle sprossevinduer, som jeg aldrig ville kunne genskabe i et nybygget hus. Økonomisk kan det også give mening: selvom en totalrenovering koster mange penge, er det ofte billigere end at bygge helt nyt, især hvis fundamentet og de bærende vægge er i god stand. Og så er der bæredygtigheden – at genbruge en stor del af de eksisterende materialer er langt mere klimavenligt end at starte fra nul.
Hvornår giver nybyg bedre mening?
Jeg har mødt flere naboer, der efter lange overvejelser endte med at rive deres hus ned. Typisk fordi huset var i så dårlig stand, at en renovering ville blive dyrere end et nybyggeri. Hvis du opdager omfattende fugtskader, råd i konstruktionen eller et fundament, der ikke kan reddes, kan det være en klogere investering at bygge nyt. Nybyg giver også mulighed for at få præcis den planløsning og energistandard, du ønsker, uden at skulle gå på kompromis med gamle rammer.
Erfaringer fra danske boliger
Jeg kan huske et vennepar i Aarhus, der overtog et klassisk murermesterhus. De renoverede køkken, vinduer og isolering, og i dag har de både lavere energiforbrug og en bolig, der stadig har sit oprindelige udtryk. Omvendt har min kusine i Aalborg valgt at rive et nedslidt parcelhus ned og bygge et moderne lavenergihus – hun fik et hjem, der var skræddersyet til familien, og slipper for mange års vedligeholdelse.
Det vigtigste er altså at se realistisk på dit hus’ tilstand og dine egne behov. For mig var det den personlige tilknytning og ønsket om at bevare husets historie, der gjorde, at jeg valgte renovering. For andre giver det langt bedre mening at starte på en frisk.
Før du går i gang
Jeg lærte hurtigt, at man ikke bare kan kaste sig ud i en renovering med hammer og malerpensel i hånden. Der er en del ting, man bør have styr på, før man overhovedet bestiller den første håndværker. Hvis jeg skal være ærlig, ville jeg ønske, jeg havde undersøgt nogle af disse ting mere grundigt, inden jeg gik i gang – det havde sparet mig både tid og bekymringer.
Tjek lokalplan, servitutter og bevaringsværdige regler
Da jeg købte mit hus, opdagede jeg, at lokalplanen satte begrænsninger for, hvordan facaden måtte ændres. Jeg kunne fx ikke bare udvide med en stor glasudestue, fordi det ikke passede ind i områdets arkitektur. Mange gamle huse er også bevaringsværdige, hvilket betyder, at du skal bevare dele af husets udseende. Derfor er det klogt at læse lokalplanen og tinglyste servitutter igennem, inden du begynder at drømme for stort.
Byggetilladelser og myndighedskrav
En anden ting jeg lærte på den hårde måde: visse projekter kræver en byggetilladelse fra kommunen. Jeg troede ærligt talt, at jeg bare kunne rive en væg ned og åbne køkkenet op, men det viste sig, at væggen var bærende, og så skulle der en godkendelse til. Hvis du skal udvide boligarealet, ændre taghældning eller bygge til, så husk at kontakte kommunen i god tid.
Finansiering: bank, realkredit og budgetklarhed
Jeg vil anbefale, at du tager en snak med din bank eller realkreditforening, inden du indgår aftaler med håndværkere. Jeg havde lagt et fint budget, men banken mindede mig om at sætte ekstra af til uforudsete udgifter – og det viste sig at være guld værd. Der dukker nemlig næsten altid noget uventet op: gamle rør, fugtskader eller elinstallationer, der ikke lever op til standarderne.
Brug af rådgivere
En af de bedste beslutninger, jeg tog, var at hyre en byggesagkyndig til at gennemgå huset, inden jeg gik i gang. Han pegede på ting, jeg aldrig selv ville have opdaget – små revner i fundamentet, fugt i kælderen og isolering, der var langt fra tidssvarende. Mange vælger også at tage en arkitekt eller bygningskonstruktør med på råd, især hvis man skal lave større ændringer i planløsningen. Det kan føles som en ekstra udgift, men tro mig: det er billigere at få eksperthjælp i starten, end at rette fejl senere.
Pris og budgettering
Noget af det første, jeg googlede, da jeg stod foran min egen renovering, var: “Hvad koster det egentlig at renovere et hus i Danmark?” Jeg fandt hurtigt ud af, at svaret ikke er helt enkelt – det afhænger af husets stand, hvor meget du vil ændre, og hvor ambitiøse dine planer er. Men jeg kan dele de erfaringer og tal, jeg selv stødte på undervejs.
Hvad koster det at renovere et hus i Danmark?
Som tommelfingerregel kan du regne med, at en indvendig totalrenovering koster omkring 9.000 kr. pr. m². Det var også cirka det niveau, jeg selv ramte, da jeg fik lavet både nyt køkken, badeværelse og gulve. Udvendige renoveringer som nyt tag, facadepuds eller efterisolering varierer meget, men de kan hurtigt blive store poster, fordi de kræver både materialer og specialiserede håndværkere.
Typiske priseksempler
For at give et billede:
- Et nyt tag til et almindeligt parcelhus kan koste alt fra 120.000 til 250.000 kr., afhængigt af materialer.
- Et badeværelse ligger ofte mellem 100.000 og 200.000 kr., hvis det laves fra bunden.
- Vinduer er en investering i sig selv – jeg gav omkring 60.000 kr. for at få skiftet til energivinduer i hele huset.
Uforudsete udgifter
Jeg vil næsten garantere, at du støder på ting, du ikke havde regnet med. I mit tilfælde dukkede der gamle elinstallationer frem, som ikke kunne godkendes, og jeg måtte have en elektriker på ekstraordinært. Derfor anbefaler eksperter (og min bankrådgiver sagde det samme), at man lægger 10–20% oveni sit budget som sikkerhedsmargin. Det føles lidt surt at afsætte de penge, men det giver en enorm tryghed, når de uventede problemer opstår.
Tilskud og energistøtteordninger
Noget, der virkelig lettede min økonomi, var at undersøge mulighederne for tilskud. Hvis du laver energirenovering – fx varmepumpe, bedre isolering eller energivinduer – kan der være støtteordninger, du kan søge. Jeg fik selv et mindre tilskud til at skifte til varmepumpe, og selvom beløbet ikke dækkede hele udgiften, hjalp det godt på regnestykket. Samtidig har jeg nu en lavere varmeregning hver måned, så investeringen betaler sig tilbage over tid.
At lave et realistisk budget er altså ikke kun et spørgsmål om at kende priserne, men også om at tage højde for alt det, man ikke kan forudse – og at huske, at der faktisk findes hjælp at hente, hvis man prioriterer energivenlige løsninger.
Trin for trin: Sådan foregår en husrenovering
Da jeg selv gik i gang med at renovere mit hus, føltes det lidt som at stå over for et kæmpe puslespil. Hvor skulle jeg starte? Hvad var vigtigst, og hvad kunne vente? Efterhånden fandt jeg ud af, at en husrenovering næsten altid følger en bestemt rækkefølge. Her er, hvordan jeg selv greb det an – og hvordan mange eksperter også anbefaler at gøre det.
Fase 1 – Planlægning og forundersøgelser
Før jeg overhovedet løftede en hammer, fik jeg lavet en tilstandsvurdering. Det var her, vi fandt skjulte fugtskader i kælderen og gamle elinstallationer, der ikke kunne godkendes. Jeg fik også lavet en energianalyse, så jeg kunne se, hvor jeg ville få mest ud af at investere i forbedringer. Det gav mig en klar designplan og en prioriteringsliste – noget jeg stærkt kan anbefale.
Fase 2 – Struktur og klimaskærm
Det vigtigste først: huset skal være sundt og tæt. Jeg begyndte med taget, som havde set bedre dage, og fik efterfølgende styr på ydervægge og fundament. Når huset kan holde på varmen og modstå regn og blæst, kan man roligt gå videre til de mere synlige ting. Jeg oplevede, at en god isolering i loftet gjorde en kæmpe forskel på varmeregningen allerede første vinter.
Fase 3 – Vinduer og døre
Da klimaskærmen var i orden, skiftede jeg vinduerne. Jeg valgte energiglas, og det var en af de beslutninger, jeg aldrig har fortrudt. Ikke bare blev huset varmere og mere behageligt, men støjen udefra blev også reduceret markant. Jeg installerede også et ovenlys i køkkenet – og det forvandlede virkelig rummet.
Fase 4 – Installationer og systemer
Herefter kom turen til alt det tekniske: VVS, el, varme og ventilation. Jeg havde håbet, at de gamle rør kunne holde, men sandheden var, at meget skulle udskiftes. Det føltes som en stor udgift på det tidspunkt, men jeg sover bedre i dag ved at vide, at alt er sikkert og tidssvarende. Jeg valgte også at investere i et simpelt smart-home system, så jeg kan styre varme og lys via min telefon.
Fase 5 – Overflader og interiør
Det var først her, renoveringen begyndte at føles rigtig sjov. Gulvene blev slebet, væggene fik nye farver, og jeg fik sat et nyt køkken op. Det er de ting, man ser og mærker i hverdagen, men de giver først mening, når alt det bagvedliggende er i orden. Jeg lavede også et nyt badeværelse – en af de bedste investeringer, jeg har gjort.
Fase 6 – Afslutning og kvalitetssikring
Til sidst lavede vi en gennemgang sammen med en byggesagkyndig. Vi gik alt igennem med en tjekliste, fik samlet dokumentationen og afsluttet arbejdet ordentligt. Det gav mig både ro i maven og en mappe med papirer, der bliver guld værd, hvis jeg en dag sælger huset.
Energi og bæredygtighed i renovering
En af de ting, jeg er mest glad for i min egen renovering, er de energiforbedringer, jeg fik med. Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om at spare penge – det handler også om at skabe et bedre indeklima og om at gøre noget godt for klimaet.
Fordele ved energiforbedringer
Jeg kan tydeligt huske, hvordan mit gamle hus altid trak koldt fra vinduerne, og hvordan varmeregningen eksploderede hver vinter. Efter at have investeret i isolering og nye vinduer, blev det ikke bare billigere at opvarme huset – det føltes også langt mere behageligt at bo i. Ingen kolde hjørner, ingen træk. Energirenoveringer giver altså både økonomisk gevinst og daglig komfort.
Solceller, varmepumpe og bedre isolering
Jeg valgte at installere en varmepumpe, og det er uden tvivl en af de bedste beslutninger, jeg har taget. Strømforbruget steg en smule, men varmeregningen faldt dramatisk. Mange af mine naboer har valgt solceller, og det er også en investering, der giver mening, især hvis man tænker langsigtet. Og så er der isolering – måske ikke det mest glamourøse at bruge penge på, men effekten er til at tage og føle på. Da jeg fik isoleret loftet, kunne jeg mærke forskellen samme vinter.
Valg af bæredygtige materialer med lavt CO₂-aftryk
Noget, jeg også tænkte over, var materialerne. Jeg gik efter træ fra bæredygtig skovdrift og maling uden skadelige stoffer. Ikke bare fordi det er godt for miljøet, men også fordi det giver en bedre luftkvalitet i hjemmet. Man kan faktisk komme langt ved at vælge produkter med lavt CO₂-aftryk – og det behøver ikke altid være dyrere.
Klimatilpasning: grønne tage og regnvandshåndtering
Et lidt mere utraditionelt valg, jeg overvejede (og som jeg stadig leger med tanken om), er et grønt tag. Det ser flot ud, giver bedre isolering og hjælper med at opsamle regnvand. Apropos regnvand – jeg fik installeret et simpelt system til opsamling, som jeg nu bruger til havevanding. Det er små tiltag, men de giver mening, især med de kraftigere regnskyl, vi oplever i Danmark i dag.
Lokale forhold i danske byer
Jeg fandt hurtigt ud af, at renovering ikke er helt det samme, alt efter hvor i landet man bor. Danmark er lille, men boligtyperne og reglerne kan variere meget fra by til by. Da jeg selv stod midt i processen, talte jeg med både venner og familie rundt omkring, og det var tydeligt, at udfordringerne i København ikke altid ligner dem, man møder i Aalborg eller Odense.
Udfordringer og trends i byerne
I København er det fx ofte gamle etageejendomme eller byhuse, der skal renoveres. Her er pladsen trang, og der er ofte flere regler at forholde sig til. I Aarhus og Odense ser man mange parcelhuse fra 60’erne og 70’erne, som trænger til energiforbedringer og nyt interiør. Og i Aalborg oplever flere af mine bekendte udfordringer med ældre murermesterhuse, hvor både tag og kælder kræver ekstra opmærksomhed.
Bevaringsværdige huse
Et kapitel for sig er områder som Nordsjælland, Roskilde og Viborg. Her er der mange huse, der er bevaringsværdige – og det betyder, at man ikke kan ændre hvad som helst. Jeg besøgte en ven i Roskilde, som havde købt et gammelt bindingsværkshus. Han måtte søge særlig tilladelse bare for at skifte vinduerne, fordi huset havde en høj bevaringsværdi. Det kan virke besværligt, men det er også en måde at sikre, at Danmarks historie bliver bevaret for fremtiden.
At finde de rette håndværkere og materialer
En af de største udfordringer for mig var at finde håndværkere, jeg kunne stole på. Jeg fandt ud af, at det bedste råd er at gå lokalt. I Svendborg og Faaborg findes der fx flere mindre firmaer, som er eksperter i at renovere gamle huse fra området. I Hillerød og Ballerup har jeg hørt om håndværkere, der specialiserer sig i energirenovering. Det samme gælder materialer – nogle gange kan lokale byggemarkeder skaffe træ, mursten eller tagsten, der passer bedre til områdets stil end de store kæder kan.
Mit råd er: spørg naboer og netværk, hvem de har haft gode erfaringer med. Jeg fandt selv min tømrer gennem en kollega, og det viste sig at være et af de bedste valg, jeg tog under hele renoveringen.
Typiske faldgruber og hvordan du undgår dem
Jeg ville ønske, at nogen havde sat mig ned med en kop kaffe og fortalt mig om de mest almindelige faldgruber, inden jeg kastede mig ud i min egen renovering. For jeg faldt i nogle af dem selv – og lærte på den hårde måde. Her er de største problemer, jeg oplevede (og så hvordan du kan undgå dem).
Skjulte skader: fugt, skimmelsvamp og el-fejl
Da vi begyndte at rive vægge ned, fandt vi fugt i kælderen og gamle elinstallationer, der var langt fra lovlige. Det var ikke med i det oprindelige budget, og det betød både forsinkelser og ekstra udgifter. Mit bedste råd: få en byggesagkyndig til at lave en grundig gennemgang, inden du går i gang. Det koster lidt, men det kan spare dig for mange tusinde kroner senere.
Tids- og budgetoverskridelser
Jeg havde lavet en flot tidsplan, men den holdt ikke én eneste uge. Håndværkere blev forsinkede, materialer kom for sent, og så var der alle de ekstra ting, vi pludselig besluttede at lave. Budgettet voksede også støt. Hvis jeg skal give et ærligt råd, så er det: regn med at både tid og budget skrider – og læg derfor en buffer fra starten.
Kvalitetsproblemer med håndværkere
En anden fejl, jeg begik, var at vælge den billigste tømrer. Det virkede som en besparelse i øjeblikket, men kvaliteten af arbejdet var ikke tilfredsstillende, og jeg endte med at betale en anden for at rette det op. Jeg lærte, at det kan betale sig at vælge erfarne håndværkere med gode anbefalinger, også selvom prisen er lidt højere.
Overdesign og unødige luksusløsninger
Da vi nåede til køkkenet, gik jeg all-in med specialløsninger og luksusmaterialer. Det så fantastisk ud, men sandheden er, at det løb løbsk økonomisk – og jeg kunne sagtens have fået et flot resultat for mindre. Mange bliver fristet til at overdesigne under renoveringen. Mit råd er: tænk på funktionalitet først og vælg løsninger, der passer til din hverdag. Lidt luksus kan være lækkert, men pas på, at det ikke sluger hele budgettet.
Vedligeholdelse efter renovering
Da jeg endelig stod i mit nyrenoverede hus, troede jeg ærligt talt, at jeg kunne læne mig tilbage og bare nyde det. Men sandheden er, at et hus altid kræver vedligeholdelse – også når det er renoveret. Hvis du vil have glæde af din investering i mange år, er det vigtigt at passe på huset løbende.
Inspektion af tag, facader og installationer
Jeg har gjort det til en vane at tjekke taget og facaden et par gange om året – især efter storme og hård regn. Små skader, som en løs tagsten eller en revne i facaden, kan hurtigt udvikle sig til større problemer, hvis de ikke bliver udbedret i tide. Det samme gælder installationer: jeg fik lavet et årligt serviceeftersyn af både el og VVS, og det har flere gange fanget små fejl, før de blev dyre.
Simple vedligeholdelsestips
Det behøver ikke være kompliceret. Jeg renser selv tagrenderne om foråret og efteråret, så vandet kan løbe frit. Jeg maler træværk og vinduesrammer med jævne mellemrum, så de holder længere. Og jeg har lært, at en lille indsats nu kan spare mig for en kæmpe regning senere.
Løbende monitorering af energi og indeklima
Noget, jeg virkelig har fået øjnene op for, er, hvor meget et godt indeklima betyder. Jeg installerede små sensorer, der måler fugt og temperatur i forskellige rum. På den måde kan jeg holde øje med, om isoleringen virker, og om der er risiko for skimmel. Jeg følger også med i mit energiforbrug måned for måned – og det føles næsten som en sport at se, hvor meget jeg kan spare i forhold til før renoveringen.
Guide til håndværkertilbud og kontrakter
Noget af det, jeg selv undervurderede mest, var hvor vigtigt det er at have styr på tilbud og kontrakter. I starten sagde jeg bare “ja” til et tilbud, der så nogenlunde rimeligt ud – men jeg fandt hurtigt ud af, at der er mange detaljer, man bør være opmærksom på. Her er de ting, jeg selv har lært undervejs.
Hvad skal et tilbud altid indeholde?
Et godt tilbud er ikke bare et tal på en side. Det skal være detaljeret. Mit første tilbud manglede både oplysninger om materialer og tidsplan, og det gav problemer senere. Sørg for, at der altid står:
- Hvilke materialer, der bruges (mærke, kvalitet, type)
- En klar tidsplan for arbejdet
- Timer vs. fast pris (hvad er inkluderet, og hvad er ekstra)
- Garantier og service efter arbejdet er udført
Jo mere detaljeret tilbuddet er, desto færre misforståelser får du.
Hvordan sammenligner du pris og kvalitet?
Jeg fik tre forskellige tilbud på mit badeværelse. Den billigste var næsten 40.000 kr. lavere end den dyreste. Men da jeg kiggede nærmere, var der også forskel på materialerne og på, hvor meget service der var inkluderet. Jeg lærte, at man ikke bare skal se på prisen, men også på, hvad man får for pengene. Spørg ind til kvaliteten af materialerne, og bed eventuelt om at se billeder fra tidligere projekter.
Kontrakter, betalingsplan og forsikring
Det allervigtigste er at få en skriftlig kontrakt. Jeg har prøvet at køre på en mundtlig aftale – og det endte i misforståelser. En kontrakt skal klart beskrive opgaven, prisen, tidsplanen og betalingsbetingelserne. Jeg anbefaler også, at man laver en betalingsplan, hvor man betaler i rater efterhånden som arbejdet skrider frem. På den måde har håndværkeren incitament til at blive færdig, og du står ikke uden sikkerhed, hvis noget går galt. Husk også at tjekke, om håndværkeren har de nødvendige forsikringer.
Konklusion
Når jeg ser tilbage på min egen renovering af hus, kan jeg kun sige: det var hårdt arbejde, men det var hele indsatsen værd. Mit hjem føles ikke bare nyt – det føles trygt, sundt og langt mere tilpasset min hverdag. Og så ved jeg, at værdien af huset er steget, hvilket gør det til en investering, jeg aldrig vil fortryde.
Det vigtigste, jeg har lært, er at prioritere de store ting først: tag, facade, isolering og installationer. Når fundamentet er i orden, giver det mening at gå i gang med køkken, badeværelse og indretning. På den måde undgår du at bruge penge på smukke løsninger, som alligevel skal laves om, hvis der senere opdages skjulte problemer.
Mit råd til dig, der står overfor en renovering, er enkelt: planlæg grundigt, rådfør dig med eksperter, og indhent altid flere tilbud, inden du vælger håndværker. En renovering kan virke uoverskuelig, men med den rette plan og de rigtige mennesker omkring dig, kan det blive en af de bedste beslutninger, du tager for både dit hjem og din økonomi.
Så hvis du overvejer at gå i gang – gør det. Men gør det med åbne øjne, tålmodighed og en smule ekstra på budgettet. Det er sådan, du får mest ud af din renovering og skaber et hjem, der holder i mange år fremover.
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQs)
Hvor meget koster det at totalrenovere et hus?
Prisen varierer, men som tommelfingerregel ligger en indvendig totalrenovering på omkring 9.000 kr. pr. m². Det kan dog blive både billigere eller dyrere afhængigt af husets stand og de materialer, du vælger.
Hvilken rækkefølge skal man renovere i?
Start altid med de store, strukturelle ting: tag, ydervægge, fundament og isolering. Derefter vinduer og døre, installationer som el og VVS – og til sidst de synlige ting som gulve, køkken og maling.
Kan man renovere et hus for 1 million?
Ja, det kan man – men det afhænger af husets størrelse og stand. For et mindre parcelhus kan du komme langt for 1 million, især hvis du prioriterer det vigtigste først. For større huse eller ældre ejendomme kan det hurtigt blive dyrere.
Kan det betale sig at renovere et hus?
For mig var svaret klart ja. En veludført renovering øger både komforten, energibesparelsen og husets værdi. Hvis du planlægger klogt og undgår unødvendige luksusløsninger, er det næsten altid en god investering.
Hvor meget koster det at bygge et hus på 200 m²?
Et nybyggeri ligger ofte omkring 14.000–20.000 kr. pr. m², hvilket betyder 2,8–4 millioner kr. for et hus på 200 m². Det kan derfor nogle gange bedre betale sig at renovere, hvis husets grundstruktur er sund.
Hvor meget stiger mit hus i værdi ved renovering?
Det afhænger af markedet og typen af renovering. Jeg oplevede selv, at værdien steg markant efter energiforbedringer og nyt køkken. Generelt kan en gennemført totalrenovering øge værdien med 10–30%, alt efter husets beliggenhed og stand.
Kan jeg bo i huset under renovering?
Det kommer an på projektets omfang. Jeg boede selv i huset, mens vi lavede køkken og gulve, men da badeværelset blev renoveret, flyttede vi midlertidigt ud. Det kan være stressende at bo midt i byggerod, så overvej en alternativ løsning, hvis det er muligt.
Hvor lang tid tager en totalrenovering?
En totalrenovering kan tage alt fra 3 til 12 måneder, afhængigt af hvor meget der skal laves, og hvor mange håndværkere du har på opgaven. Min egen tog cirka 7 måneder – og det føltes ærligt talt længere, fordi der hele tiden kom små forsinkelser.
Hvilke energiforbedringer giver mest værdi?
Efter min erfaring er det isolering, vinduer og en moderne varmeløsning, fx varmepumpe. De giver både lavere energiregninger og et mere behageligt indeklima – og ofte kan man få tilskud til investeringerne.
Disclaimer:
Indholdet i denne artikel er baseret på personlige erfaringer og generel information om renovering af hus. Artiklen er kun ment som inspiration og vejledning og kan ikke erstatte professionel rådgivning fra arkitekter, ingeniører eller håndværkere. Før du træffer større beslutninger eller indgår aftaler, anbefales det altid at rådføre sig med relevante eksperter og myndigheder. Vi påtager os intet ansvar for eventuelle fejl, mangler eller økonomiske konsekvenser, der måtte opstå ved brug af informationen.
